
Kombucha opskrift: 5 smagsvarianter til anden fermentering
5 lækre smagsvarianter til kombucha – idéer til anden fermentering
Når du først har brygget din første kombucha, åbner der sig en helt ny verden af smagsmuligheder. Anden fermentering er nemlig det stadie, hvor du kan tilføre frugt, blomster, krydderurter og krydderier og skabe din helt egen kombucha med naturlig smag og masser af brus.
Der er mange som elsker en god, klassisk kombucha, men noget af det sjoveste ved at brygge selv er muligheden for at eksperimentere. Derfor er der her samlet nogle favoritter til inspiration til din næste bryg.
Denne artikel er inspireret af smagsforsøg og opskrifter udviklet af Kefirko, som vi har bearbejdet og tilpasset.
Læs også: Sådan laver du din egen kombucha
Hvad er anden fermentering?
Anden fermentering begynder, når din kombucha er færdig med den første fermentering. Her hældes den færdige kombucha på tætsluttende flasker sammen med de ingredienser, der skal give smag.
Det er under anden fermentering, at:
-
Smagen udvikler sig
-
Kulsyren dannes naturligt
-
Kombuchaen bliver mere kompleks og fyldig
Når du tilsætter frugt eller sirup, får gæren nyt sukker at arbejde med. Det skaber kuldioxid, som bliver fanget i flasken og giver den karakteristiske brus.
Et tip til bedre smag og mere brus
Efter mange eksperimenter har er der gode erfaringer med at dele processen op i to trin.
Trin 1: Smagsekstraktion
Tilsæt frugt, blomster eller krydderier til kombuchaen, og lad den trække i 1-2 dage.
Trin 2: Kulsyredannelse
Si ingredienserne fra, og hæld kombuchaen på mindre, tætsluttende flasker i yderligere 1-3 dage. Her kan du med fordel bruge en Second Fermentation beholder.
Det giver ofte:
-
En renere smag
-
Mindre bundfald
-
Bedre kontrol over kulsyren

1. Jordbær og akacieblomst
En let og sommerlig kombucha med masser af friskhed.
Jordbærrene tilfører sødme og bærsmag, mens akacieblomster bidrager med en mild, blomsteragtig aroma. Knus gerne nogle af jordbærrene let, så både farve og smag frigives bedre. Her kan du bruge friske jordbær, eller tilføje noget økologisk frysetørret jordbærpulver.
Smagsprofil:
-
Frisk
-
Blomsteragtig
-
Sommerlig
Perfekt til dig, der er ny i kombuchaens verden.
2. Vilde jordbær
Vilde jordbær giver en mere koncentreret og aromatisk smag end almindelige jordbær. Resultatet er en kombucha med tydelige noter af skov og sommer.
Hvis du kan lade være med at spise bærrene, inden de kommer i flasken, er du allerede godt på vej.
Smagsprofil:
-
Intens bærsmag
-
Delikat aroma
-
Kort sæson, stor smag
3. Blåbær, agurk og hyldeblomst
En elegant kombination, der passer perfekt til varme sommerdage.
Blåbær spiller overraskende godt sammen med den let syrlige kombucha, mens agurk tilfører friskhed og hyldeblomst giver en fin blomsteraroma.
Smagsprofil:
-
Frisk
-
Botanisk
-
Let blomsteragtig

Billedekreditering: Kefirko.com
Læs også: Nem opskrift på Kombucha ginger shot
4. Ingefærkombucha
Hvis du drømmer om ekstra meget brus, er ingefær et oplagt valg.
Du kan bruge:
-
Frisk ingefær
-
Kandiseret ingefær
-
Ingefærsirup
Ingefær tilfører både varme, krydret smag og hjælper samtidig med at øge kulsyredannelsen.
Obs.Vær opmærksom på, at trykket i flaskerne kan stige hurtigt, så hold øje med fermenteringen.
Smagsprofil:
-
Ekstra brus
-
Krydret
-
Opkvikkende
5. Kombucha med urter og peber
Denne variant er til dig, der gerne vil udforske nye smagsnuancer.
Prøv en kombination af:
-
Sichuanpeber
-
Fennikelfrø
-
Ingefær
Resultatet er en kompleks kombucha med urtepræg, varme krydderier og et let citrusagtigt strejf.
Smagsprofil:
-
Kompleks
-
Urtet
-
Krydret
Læs også: Sådan laver du nemt din egen vandkefir-sorbet
Klar til at eksperimentere?
Noget af det bedste ved hjemmelavet kombucha er, at mulighederne næsten er uendelige. Når først du har styr på den grundlæggende brygning, kan du begynde at udforske dine egne kombinationer af frugt, urter, blomster og krydderier.
Med de rette flasker, fermenteringsglas og en sund SCOBY er du godt på vej til at skabe dine egne favoritter hjemme i køkkenet.
